§ Fiskeriloven · kapitel 5 af 24
Kapitel 5 – Ophjælpning, beskyttelse og bevaring af fiskebestande
LBK nr 978 af 26/09/2008
§ 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
-
hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande og vandområder,
-
tilladte mindstemål på fisk og
-
totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande.
§ 31. Med henblik på at sikre fiskepassagen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om fredningsbælter, hvor fiskeri eller særlige former for fiskeri helt eller delvis forbydes i og ved
-
vandløbs udløb i større vandløb og i søer,
-
vandløbs udmunding i saltvand,
-
fjordes og andre indvandes udmunding i havet og
-
andre steder, hvor forholdene gør fiskepassage vanskelig.