Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 22s
§ 22
Stk. 1. § 16 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Uanset reglerne i denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. til at drive virksomhed som fondsbørs eller autoriseret markedsplads uden ny tilladelse fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne for operatører af regulerede markeder.
Stk. 3. Uanset reglerne i denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. til at drive virksomhed som alternativ markedsplads uden ny tilladelse fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne for selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, herunder alternative markedspladser.
Stk. 4. Uanset reglerne i denne lovs § 1 betragtes aktier, aktiecertifikater og obligationer, der er optaget til notering af en fondsbørs efter § 22 i lov om værdipapirhandel m.v. fortsat som noterede.
Stk. 5. Finansielle virksomheder, som den 1. november 2007 har tilladelse til at udføre aktiviteter i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, eller § 403 i lov om finansiel virksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter som hidtil.
Stk. 6. Selskaber, der den 1. november 2007 har tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., til pengemarkedsmæglervirksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter, hvis de inden den 1. februar 2008 anmelder aktiviteterne til Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed tilladelse til de anmeldte aktiviteter og tilladelse til formidling af ind- og udlån mellem deltagere på pengemarkedet. Selskaberne kan i perioden efter anmeldelsen og frem til, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, fortsætte med at udføre de anmeldte aktiviteter, herunder formidling af ind- og udlån mellem deltagere på pengemarkedet.
Stk. 7. En virksomhed eller person, der den 1. november 2007 driver virksomhed som investeringsrådgiver, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, og som senest den 1. februar 2008 indsender ansøgning om tilladelse i medfør af § 343 c i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, kan fortsætte med at yde investeringsrådgivning, indtil Finanstilsynet har behandlet ansøgningen om tilladelse. En ansøgning anses for modtaget i Finanstilsynet, når oplysninger om samtlige de forhold, der er nævnt i § 343 c, er fremsendt til Finanstilsynet.
Kilde: Retsinformation.dk