§ Folketingsvalgloven · kapitel 16 af 16
Kapitel 16 – Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser
LBK nr 583 af 23/06/2008
§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
§ 126 a. Pensioner efter §§ 110, 111, 112 samt efterindtægt efter § 115, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4.
Stk. 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg, der udgør forskellen mellem pensionen efter hidtidige regler og pensionen som beregnet efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, vil give stigning i pensionen, udmøntes stigningen med 1/6 pr. 1. januar i hvert af årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002, dog således at stigninger, der efter fordelingen på sjettedele i hvert af årene udgør mindre end 1.200 kr., fordeles således, at der udbetales en stigning på 1.200 kr. årligt i 1997 og hvert af de efterfølgende år, indtil den fulde stigning er udmøntet.
§ 126 b. Bestemmelserne i § 126 a finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994-31. december 1996.
§ 126 c. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1997-31. december 2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 1997, beregnes med 1/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 1997 udgør 5/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar-31. december i hvert af årene 1998-2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111 med stigninger fordelt efter § 126 a, stk. 2, 2. pkt., henholdsvis med personlige tillæg, der for pensionistårgangene 1998, 1999, 2000 og 2001 udgør henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt. nævnte tillæg. Nedsættelsen af niveauet for de personlige tillæg sker dog mindst med 1.200 kr. pr. 1. januar 1997 og med mindst 1.200 kr. pr. 1. januar i hvert af de efterfølgende år.
§ 126 d. De i § 126 a, stk. 2, og §§ 126 b, 126 c og 126 g anførte personlige tillæg reguleres efter tjenestemandspensionslovens § 27.
§ 126 e. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. oktober 1986-31. december 1993, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes pr. 31. december 1993 efter § 110 henholdsvis § 111. De således beregnede pensioner omberegnes pr. 1. januar 1994 efter § 126 a.
§ 126 f. Pensioner, der vil tilkomme medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. november 1969-1. oktober 1986, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter reglerne i § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 19. december 1969 om ændring af lov om valg til Folketinget. (Vederlag til Folketingets medlemmer m.v.) og med satser pr. 1. april 1993. De således omberegnede pensioner omberegnes efter § 126 a.
Stk. 2. Ved omberegningen fastsættes de i § 110, stk. 3, og § 111, stk. 4, nævnte tillæg i forhold til 1/25 for hvert medlemsår af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg. Indplaceringen af pensionen ekskl. tillæg efter § 110, stk. 3, eller § 111, stk. 4, sker på det skalatrin, der ligger nærmest under denne beregnede pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg.
§ 126 g . Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter 31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000, beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør 2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002 udmøntes de resterende af de i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigninger, jf. § 126 c.
§ 127. (Udeladt)
§ 128. (Udeladt)
§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten efter reglerne i § 16, stk. 1.
Lov nr. 356 af 2. juni 1999, der ændrer §§ 110 og 111, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Lov nr. 1101 af 29. december 1999, der ændrer §§ 108, 109, 115, 120, 121 og 126 d, og indsætter § 126 g, indeholder i § 2 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra den 1. april 2000 med virkning fra 1. januar 2000.
Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 215 af 28. marts 2001, der ændrer §§ 13, 16, 18, 31, 37, 41, 55, 64, 65, 69, 96, 100 og 106, indeholder i § 3 følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.
Stk. 2. § 1, nr. 19, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 3. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, og som inden denne lovs ikrafttræden efter anmodning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 501 af 7. juni 2006, der ændrer § 109, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 2)og har virkning for orlovsperioder, der afholdes efter næste folketingsvalg.
Lov nr. 536 af 8. juni 2006, der ændrer ”stor- og amtskreds” og afledninger heraf til ”storkreds” eller afledninger heraf, ”stor- eller amtskreds” og afledninger heraf til ”storkreds” eller afledninger heraf, §§ 8, 10, 23-26, 33, 42, 72, 76, 104 og 105, indsætter § 81, stk. 2, ophæver § 42, stk. 3, og optager bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen) i ny affattelse, indeholder i §§ 2-4 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. (Udeladt)
§ 3
(Udeladt)
§ 4
Fordelingen af landets 175 mandater og 135 kredsmandater på de ved bilaget til denne lov fastsatte landsdele og storkredse fastsættes og bekendtgøres af velfærdsministeren med virkning for folketingsvalg, som afholdes den 1. januar 2007 eller senere. Fordelingen fastsættes på grundlag af det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005. Fordelingen gælder, indtil velfærdsministeren fastsætter og bekendtgør en ny fordeling efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 2010, jf. § 10, stk. 1, i lov om valg til Folketinget som ændret ved § 1 i denne lov.
Stk. 2-5
Lov nr. 513 af 6. juni 2007, der ændrer § 108, stk. 8, § 110 og § 111, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for folketingsmedlemmer, der første gang bliver medlem af Folketinget den 1. juli 2007 eller senere.
Lov nr. 222 af 8. april 2008, der ændrer § 12, § 13, § 16, § 17, § 54 og § 55, indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 5
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som medlemmer og stedfortrædere af Valgretsnævnet, fortsætter indtil videre som medlemmer henholdsvis stedfortrædere af Valgnævnet.
Stk. 2. Valgnævnet færdigbehandler sager om optagelse på valglisten og om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Optagelser på valglisten og godkendelser af formularer til vælgererklæringer, som er meddelt før lovens ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, bevarer deres gyldighed og vedbliver at være omfattet af Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.
§ 6
Stk. 1. Sager om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke vedrører fornyelse af en tidligere meddelt godkendelse, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 12, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den periode, hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes, udløber før lovens ikrafttræden.
§ 7
Stk 1. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt uden at være fornyet før lovens ikrafttræden. Forlængelsen sker for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, forlænge en godkendelse, der er forlænget efter 1. pkt. Efter udløbet af en forlænget godkendelse efter 1. eller 3. pkt. kan Valgnævnet på ny meddele godkendelse af disse formularer efter den nævnte lovgivning.
Stk. 2. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt og fornyet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Valgnævnet kan efter den nævnte lovgivning på ny meddele godkendelse af de formularer, der er nævnt i 1. pkt., samt af formularer, der er forlænget efter 1. pkt.
Stk. 3. § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt. i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den fornyede godkendelse udløber før lovens ikrafttræden.
§ 8
Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, tilbagekalde godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier og eventuelle fornyelser af disse, der er meddelt før lovens ikrafttræden.
§ 9
§ 1, nr. 6-9, finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives ved lovens ikrafttræden eller senere.
Velfærdsministeriet, den 23. juni 2008
P.M.V. Kristian Wendelboe
/ Nicoline Nyholm Miller
Bilag 1












Officielle noter
-
Der er fejlagtigt anført »stk. 1« i stedet for »stk. 2«, jf. lov nr. 222 af 8. april 2008.
-
Bekendtgjort den 8. juni 2006.