Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud,

  1. at der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, eller

  2. at der er tale om personer i elev- eller lærlingeforløb, som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Kilde: Retsinformation.dk