Bekendtgørelse af lov om offentlige veje § 18
§ 18. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver udbygget som motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet.
Stk. 2. Transportministeren kan til de formål, der er angivet i stk. 1, bortforpagte sådanne arealer, der – om fornødent ved ekspropriation – er erhvervet til vejanlægget, eventuelt med særligt henblik på formålet, samt slutte aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer.
Stk. 3. Efter ministerens bestemmelse kan reglerne i stk. 1 og 2 anvendes på andre hovedlandevejsstrækninger.
Kilde: Retsinformation.dk