Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 231
§ 231. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.
Stk. 2. I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation kan økonomi- og erhvervsministeren, når hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 3. Træffer Finanstilsynet i medfør af §§ 249 eller 250 bestemmelse om, at et forsikringsselskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke en skal være jurist.
Kilde: Retsinformation.dk