Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 218

§ 218. En fond eller forening, der har været et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab, skal indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Finanstilsynet i tre eksemplarer. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Finanstilsynet videresender et eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de regler, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.

Kilde: Retsinformation.dk