Almenboligloven § 153
§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af velfærdsministeren.
Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til velfærdsministeren.
Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af velfærdsministeren efter indstilling fra fonden.
Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til velfærdsministeren.
Stk. 5. Fonden skal på forlangende give velfærdsministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk