§ Bekendtgørelse af lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager · kapitel 8 af 10
Kapitel 3 – Særlige bestemmelser vedrørende biskopper
LBK nr 5 af 03/01/2007
§ 11. Læresag, der rejses mod en biskop, indbringes i 1. instans for den landsret, hvorunder stiftet hører. Landsretten, der tiltrædes af de to efter embedsalder ældste biskopper som teologisk sagkyndige, benævnes bisperetten.
§ 12. Kirkeministeren afgør, om en læresag skal rejses.
Stk. 2. Forinden sag rejses, jf. stk. 1, skal der gives Akademikernes Centralorganisation lejlighed til at udtale sig.
§ 13. Reglerne i § 4 og § 8 finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. En biskop kan ikke findes skyldig i tilsidesættelse af folkekirkens bekendelsesgrundlag mod begge de teologisk sagkyndiges stemmer.
§ 15. Domme afsagt af bisperetten kan af kirkeministeren eller biskoppen inden fire uger ankes til Højesteret.