Tinglysningsafgiftsloven § 12
§ 12. 12) For registrering af pant i skibe, der ikke er fritidsfartøjer, bortset fra retspant og underpant i digitale ejerpantebreve i sådanne skibe, udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. For registrering af pant, bortset fra retspant og underpant i digitale ejerpantebreve, i fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. 6) 14) Hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog afgift efter stk. 1, hvis pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.
Stk. 3. Skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller derunder er omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5.
Kilde: Retsinformation.dk