Tinglysningsafgiftsloven § 10

§ 10. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

  1. Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab.

2)6) Efterlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

  1. Optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.

Stk. 2. 14) Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3. 14) Stk. 2 finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Stk. 4. 14) Stk. 2 og 3 finder anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse.

Stk. 5. 14) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Kilde: Retsinformation.dk