← Almenboligloven

§ Almenboligloven · kapitel 34 af 34

Kapitel 17 – Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

LBK nr 341 af 13/04/2007

§ 186. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, dog træder § 99 i kraft den 1. august 1996.

§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 59, § 60, § 63 b, § 66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 84, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr. 479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-årseftersyn, nr. 1032 af 14. december 1994 om Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december 1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v. Hvor bekendtgørelsen henviser til lov om boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvendelse.

Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.

§ 188. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, ophæves bortset fra § 5 a, stk. 3 og 4, § 11 a, § 16, § 17, § 18, § 18 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 24-28, § 29, stk. 1 og 2, og §§ 31-33.

Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 189. Ved lovens ikrafttræden omdannes alle almennyttige boligselskaber til almene boligorganisationer. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier samt i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til afdelinger under almennyttige boligselskaber overføres på uændrede vilkår til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden omdannes kommunale og amtskommunale ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til kommunale og amtskommunale ældreboliger overføres på uændrede vilkår til de pågældende kommunale og amtskommunale almene ældreboliger.

§ 190. Ved lovens ikrafttræden videreføres Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden.

§§ 191-192. (Ophævet)

§ 193. § 6 har virkning for samtlige almene boligorganisationers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 32, skal afvikles.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en boligorganisation, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden indtil den 15. april 2001. Hvis boligorganisationen ikke inden denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i §§ 164, 165 og 168 tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 1.

Stk. 3. Påviser boligorganisationen, at den i stk. 2 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at boligorganisationen påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

§ 194. Enhver garant kan inden den 1. januar år 2000 forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser til disses værdi.

§ 195. Socialministeren fastsætter nærmere regler om proceduren vedrørende omdannelse af almennyttige boligselskaber, kommunale og amtskommunale ældreboliger.

§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

———————

Lov nr. 1233 af 27. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 92 a, 115, 118 a, 134 b, 134 c, 143 og 165. Loven angår maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 134 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, træder dog først i kraft den 1. april 2004.

Stk.3. Bestemmelsen i § 115, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for tilsagn om offentlig støtte, der meddeles inden den 1. juli 2004, såfremt der inden den 12. november 2003 er indgået forhåndsaftale om byggeriet eller er valgt bygherre efter § 116.

———————

Lov nr. 485 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 6, 16, 27, 28, 37 a, 40, 75 a-75 u, 78, 80 f, 82 a, 89 c, 93, 96, 96 h-96 o, 102, 115, 151 og 157. Loven angår forsøg med salg af almene familieboliger.)

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 75 a, stk. 1 og 2, § 75 b, stk. 1-3, § 75 c, stk. 1-3, og §§ 75 d-75 f som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 3. Forslag til revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2007-08.

———————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 48, 156 og 176. Loven angår konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet.)

Information til nedenstående § 70: Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005.

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.

———————

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 48, 49, 176 og 176 a. Loven angår forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler.)

§ 85

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 52, nr. 8, har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere.

———————

Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 5, 25, 27, 29-31, 33, 43, 49, 51, 54-58 d, 63, 63 a, 74, 78, 80 c, 80 d, 82, 91, 92, 98, 101, 105, 110, 114, 115, 118, 119-124, 126-128, 130, 140, 142 b, 143 i, 143 r, 161, 164, 167, 174, 179, 183 og 185 a-e. Loven angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af kommunalreformen.)

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 185 b, stk. 3-5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 8

Staten overtager den amtskommunale andel på 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtte til de ældreboliger, hvortil der i 1996 er givet tilsagn om ydelsesstøtte efter § 5 a, stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 5. september 1995 med senere ændringer, eller hvortil der i 1997 er givet tilsagn om ydelsesstøtte efter § 115, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., jf. lov nr. 374 af 22. maj 1996 med senere ændringer.

§ 9

Stk. 1. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 amtskommunale almene ældreboliger, der er indrettet særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Amtskommunale almene ældreboliger, til hvis etablering der inden den 31. december 2006 er givet tilsagn om ydelsesstøtte til almene ældreboliger efter § 115, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., overføres til regionsrådet i den region, hvori boligerne skal være beliggende.

§ 10

Stk. 1. Amtskommunale almene ældreboliger, som overtages af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de almene ældreboliger vil være beliggende den 1. januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer bindende beslutning om overtagelse af de amtskommunale almene ældreboliger og meddeler beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.

Stk. 2. Den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger, overtager de aktiver og passiver, indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af de almene ældreboliger. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger, eller amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i § 185 c, stk. 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af amtskommunale almene ældreboliger efter stk. 1.

§ 11

Stk. 1. For de amtskommunale almene ældreboliger, der overtages efter § 10, stk. 2, udarbejder amtsrådet en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som myndigheden overtager.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger senest den 1. januar 2006 opgørelsen nævnt i stk. 1 for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en aftale mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger, overtager efter § 10, stk. 2.

Stk. 3. Udarbejdelse og forelæggelse af opgørelsen nævnt i stk. 1 samt indgåelse af aftalen nævnt i stk. 2 sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af opgørelsen nævnt i stk. 1 samt indgåelse af aftalen nævnt i stk. 2 sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 4. Er aftalen nævnt i stk. 2 ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger, overtager efter § 10, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger, overtager efter § 10, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager de amtskommunale almene ældreboliger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt § 10.

———————

Lov nr. 288 af 7. april 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 54 a. Loven angår garanti for tilbud om almen plejebolig eller plads på plejehjem for ældre, aflastning samt vurdering af tidligere frihedskæmpere m.fl.s behov for plads på plejehjem.)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 8. april 2006.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 træder dog i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal fra lovens ikrafttræden til den 31. december 2006 være affattet således:

»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 140, stk. 1, i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.«

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens garanti efter § 1, nr. 1, § 2, nr. 3, og § 3, nr. 3, skal senest være opfyldt den 1. januar 2009. 3)

———————

Lov nr. 222 af 22. marts 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 185 c. Loven angår krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 23. marts 2006.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog træder § 1, nr. 4, og § 2, nr. 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

———————

Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 25, 54, 57, 58 a, 58 c, 63, 74, 91 a og 115. Loven angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.)

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

———————

Lov nr. 1590 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 15, 20, 30 a, 64, 80 b, 80 d, 82, 91, 91 a, 91 b og 92 a. Loven angår den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal).

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 6-8, træder dog først i kraft den 1. januar 2008.

———————

Lov nr. 90 af 31. januar 2007 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 5, 78, 89-89 b, 91-92 a, 96, 151 og 157, samt kapitel 9 a. Lovændringen angår lov om friplejeboliger.)

§ 100

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2007.

Stk. 2. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. § 143 g i lov om almene boliger m.v., og efter § 10, jf. § 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet bevillingskvote på 225 boliger.

Socialministeriet, den 13. april 2007

P.M.V. Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

  1. Ændringerne der fremgår af § 2, nr. 2-3, i lov nr. 222 af 22. marts 2006, vedrører lov nr. 575 af 24. juni 2005, men er fejlagtigt anført som vedrørende lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005, som ændret ved lov nr. 575 af 24. juni 2005.

  2. Ved kongelige resolutioner af 2. og 9. august 2004 er ressortansvaret for sager vedrørende støttet boligbyggeri og byfornyelse overført fra økonomi- og erhvervsministeren til socialministeren.

  3. Der er fejlagtigt anført »§ 2, nr. 3, og § 3, nr. 3« i stedet for »§ 2, nr. 4, og § 3, nr. 4«