Produktansvarsloven § 18

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1041 af 28. november 2000 1)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 4. december 2000.

Stk. 2. Loven gælder ikke, hvis det produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning af producenten inden lovens ikrafttræden.

Lov nr. 541 af 8. juni 2006 2)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder kun for produkter, der er bragt i omsætning af en producent efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 20. marts 2007

Lene Espersen

/Lennart Houmann

Officielle noter

  1. Lovændringen vedrører § 3.

  2. Lovændringen vedrører §§ 8, 10 og 10 a.

Kilde: Retsinformation.dk