Aktivloven § 25 b
§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på
-
10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere,
-
8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere,
-
13.546 kr. for enlige forsørgere og
-
10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.
6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.
Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår
-
kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,
-
støtte efter § 34 samt
-
boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.
Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke
-
ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, eller integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., og
-
personer, der har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Kilde: Retsinformation.dk