Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 91

§ 91. Sammenslutningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1, 2 og 6-13, samt bestemmelser om,

  1. at sammenslutningen og dens medlemmer udgør en enhed,

  2. at sammenslutningen og dens medlemmer hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler sammenslutningen og dennes medlemmer,

  3. hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal fordeles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,

  4. de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens overskud og egenkapital og

  5. regler om medlemskab, udtræden og udelukkelse af sammenslutningen.

Kilde: Retsinformation.dk