Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 26

§ 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber kan uanset §§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis

  1. den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

  2. den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller, for så vidt angår forsikringsselskaber, i administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og

  3. virksomheden udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.

Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.

Særlige regler for fondsmæglerselskaber vedrørende dattervirksomheder

Kilde: Retsinformation.dk