Tilbudsloven § 15 c
§ 15 c. Forud for indhentning af tilbud og tildeling af ordrer på vare- og tjenesteydelseskontrakter omfattet af § 15 a skal en udbyder offentliggøre en annonce i pressen eller i et elektronisk medie.
Stk. 2. Annonceringspligten gælder ikke de tilfælde, der fremgår af udbudsdirektivets artikel 31.
Stk. 3. Annonceringspligten kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er påkrævet.
Stk. 4. Annoncen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
-
Beskrivelse af opgaven.
-
Kontaktoplysninger.
-
Frist for modtagelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse.
-
Adresse for modtagelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse.
-
Kriterier for tildeling af opgaven.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at annoncering skal ske i et særligt elektronisk medie.
Procedure og underretning
Kilde: Retsinformation.dk