Bekendtgørelse af lov om social service § 92

§ 92. Bestemmelserne i § 91 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de persongrupper, der er nævnt i stk. 1, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de boliger, der er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitetskrav efter stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk