Bekendtgørelse af lov om social service § 2 a

§ 2 a. Personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, kan visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom.

Stk. 2. For at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende

  1. opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark og

  2. opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt.

Kilde: Retsinformation.dk