Bekendtgørelse af lov om social service § 126
§ 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
-
der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
-
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.
Tilbageholdelse i boligen
Kilde: Retsinformation.dk