← Bekendtgørelse af årsregnskabsloven

§ Bekendtgørelse af årsregnskabsloven · kapitel 47 af 50

Kapitel 22 – Tvangsbøder

LBK nr 647 af 15/06/2006

§ 162. Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at

  1. indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,

  2. efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller

  3. efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 3.

Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.

Stk. 3. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.