Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 27
§ 27. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen, jf. dog stk. 3. Direktion en skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningens investeringspolitik og til at træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens midler.
Stk. 3. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af investeringsforvaltningsselskabets direktør. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på det valgte investeringsforvaltningsselskab.
Kilde: Retsinformation.dk