Kapitel I – Almindelige bestemmelser

§ 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Stk. 2. Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af forsvarsministeren fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

Stk. 3. Den, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland efter at have haft ophold der i mindst 10 år, kan af forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, fritages for værnepligt. Ansøgning om fritagelse skal afgives senest 4 uger efter, at den værnepligtige har modtaget pålæg om at møde til Forsvarets Dag, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4. Den, der møder til Forsvarets Dag efter at være fritaget for værnepligt efter stk. 2 eller 3, er omfattet af lovgivningens bestemmelser om værnepligtige.

§ 2. Værnepligtige skal med de begrænsninger, der følger af denne lov, gøre værnepligtstjeneste, der består i

1. tjeneste i forsvaret,

2. tjeneste i redningsberedskabet,

3. bistandsarbejde i udviklingslande eller

4. civilt arbejde

efter den særlige lovgivning herom.

Stk. 2. Frivillig tjeneste i forsvaret eller redningsberedskabet kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren, træde i stedet for værnepligtstjeneste.

§ 3. Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, kan af Værnepligtsnævnet helt eller delvis fritages for værnepligtstjeneste.

Stk. 2. Forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

§ 4. Den, der ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70, kan af sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 udelukkes fra værnepligtstjeneste, kan, når der er gået et år fra sidste afgørelse, kræve, at sagen herom genoptages.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udelukkelse fra værnepligtstjeneste.

§ 4 a. Såfremt en værnepligtig, der har afsluttet den første samlede tjeneste, idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, kan vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, undlade at genindkalde den pågældende, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

§ 4 b. Forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, kan til brug ved behandling af de i §§ 4 og 4 a nævnte sager afkræve Rigspolitichefen oplysninger om værnepligtiges strafbare forhold, herunder oplysninger i elektronisk form. Rigspolitichefen afgiver de pågældende oplysninger i form af straffeattester til offentlig brug.

Stk. 2. Såfremt en tjenstgørende værnepligtig idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, meddeler politiet dette til forsvarsministeren.

Stk. 3. Til brug for afgørelse af sager efter §§ 4 eller 4 a videregives de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger til den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

§ 5. Ved udtrykket »landet« forstås i denne lov Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.