§ Miljøbeskyttelsesloven · kapitel 12 af 14
Kapitel 12 – Miljøklagenævnet
LBK nr 1757 af 22/12/2006
§ 102. Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 103. (Ophævet)
§ 104. Miljøklagenævnet består af en formand, én eller flere stedfortrædere for denne og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes for nævnet.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for Miljøklagenævnets virksomhed.
§ 105. Miljøklagenævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 2. Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne beskikkes af ministeren for indtil fire år ad gangen efter indstilling fra:
-
Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsraadet og Dansk Landbrug i forening.
-
Miljøstyrelsen.
§ 106. Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder samt to eller fire beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af formanden med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 105, stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser i Miljøklagenævnet træffes ved stemmeflertal.
Stk. 3. Formanden eller dennes stedfortræder kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Stk. 4. Miljøministeren skal nedsætte et udvalg blandt Miljøklagenævnets medlemmer, som kan henvise sager til behandling i selve Miljøklagenævnet. Miljøministeren kan fastsætte regler for udpegning af medlemmer og for udvalgets virksomhed.
§ 107. (Ophævet)
§ 108. (Ophævet)
§ 109. Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.