Serviceloven § 150

§ 150. Forslag til revision af §§ 71, 73 a, 75-75 f fremsættes for Folketinget i første halvdel af folketingsåret 2004-05.

———————

Lov nr. 489 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 17, 24, 40, 40 b, 46, 53, 54, 55, 56, 58 a, 59, 62 a, 70, 70 a, 77, 81, 86-88, 92, 94 a, 102, 109 l-m, 110, 111, 129, 130,131, 131 a-d, 135 og 136. Loven angår indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering.)

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.

Stk. 2-4.

§ 4 2)

Stk. 1. Der nedsættes i hvert amt et regionalt udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det grundtakstbelagte område. Udviklingsrådet sammensættes efter forhandling mellem amtskommunen og kommunerne i amtet af repræsentanter for amtskommunen og kommunerne i amtet samt repræsentanter for brugerne. Amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.

Stk. 2. Kommunerne i amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område til det regionale udviklingsråd. På baggrund af bl.a. egne undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3 og kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinjer for:

  1. Kommunernes og amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.

  2. Et centralt informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde, herunder for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere udviklingen på området.

§ 5

Stk. 1-11.

———————

Lov nr. 343 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 67 a, 109 a, 109 b, 109 e, 109 h. Loven angår magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten – særlige døråbnere, fastholdelse og flytning.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til revision af kapitel 21 i lov om social service.

———————

Lov nr. 223 af 31. marts 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 92, 93 og 131 d. Loven angår præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område)

§ 2 3)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

———————

Lov nr. 1378 af 20. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 54, 56 og 58 a. Loven angår pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1379 af 20. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 147. Loven angår revision af støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1422 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 104. Loven angår ret til orlov til pasning af døende og ret til refusion til en arbejdsgiver, der yder løn under fravær)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2005.

———————

Lov nr. 1423 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 15 og 15 a. Loven angår landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommuner, som ved lovens ikrafttræden ikke har pasningsgaranti efter § 15 a, skal senest den 1. juli 2006 etablere pasningsgaranti som affattet ved denne lovs § 15 a, stk. 1 og 2. Indtil den 1. juli 2005 finder § 15, stk. 1, som gældende indtil denne lovs ikrafttræden fortsat anvendelse for kommuner uden pasningsgaranti.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 15, stk. 7, kan kommunen i år 2005 fastsætte betalingen efter § 15 senest med udgangen af april måned 2005.

———————

Lov nr. 1442 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4, 31, 36 a, 38, 40-43, 45-47, 49, 49 b, 50, 53, 54-58 a, 59-62 a, 94 a, 108, 122-124, 129, 133 og 135 a. Loven angår anbringelsesreformen.)

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 1, nr. 1, skal første gang være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2006.

Stk. 3. Kravet om udarbejdelse af handleplaner efter § 58 a gælder ikke for foranstaltninger, hvorom der er truffet afgørelse inden den 1. januar 2006, hvis der efter de hidtil gældende regler ikke var krav om udarbejdelse af en handleplan forud for foranstaltningen. Ved revision af handleplaner, jf. § 56, udarbejdet i forbindelse med en foranstaltning, hvorom der er truffet afgørelse før den 1. januar 2006, stilles der ikke krav om, at handleplanen skal opfylde betingelserne i § 58 a, stk. 5, nr. 1-6.

———————

Lov nr. 1443 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 75 og 150. Loven angår præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1444 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 149. Loven angår ophævelse af bestemmelsen om revision af reglerne om klageråd)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1445 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 135 a, ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 og ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2 i lov nr. 223 af 31. marts 2004. Loven angår videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet)

§ 1

I lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger. (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering), som ændret ved § 53 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., udgår » for en 3-årig periode«.

§ 3

I lov nr. 223 af 31. marts 2004 om ændring af lov om social service. (Præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område) foretages følgende ændring:

1. I § 2 udgår »og har virkning til og med den 31. december 2004«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1447 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 30-31, 78 og 136. Loven angår frit valg af ledsager m.v.)

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

———————

Lov nr. 1448 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 67 b. Loven angår respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden - »plejetestamenter«)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1450 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 104-105 og 136. Loven angår udvidelse af den personkreds, der er berettiget til plejevederlag ved pasning af nærstående døde.)

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Socialministeriet, den 17. februar 2005

P.M.V. Grethe Buss

/Aksel Meyer

Officielle noter

  1. Ved lov nr. 223 af 31/03/2004 indsættes den nuværende ordlyd af § 93 stk. 3, uden at ændringsloven dog tager stilling til hvad der skal ske med den oprindelige § 93 stk. 3.

  2. Bestemmelsen i § 4 er ændret ved § 1 i lov nr. 1445 af 22. december 2004.

  3. Bestemmelsen i § 2 er ændret ved § 3 i lov nr. 1445 af 22. december 2004.

Kilde: Retsinformation.dk