← Serviceloven

§ Serviceloven · kapitel 51 af 54

Kapitel 24 – Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v.

LBK nr 906 af 26/09/2005

Betaling

§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der modtages.

Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

Tilbagebetaling

§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

  1. når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

  2. når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 119 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 120. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller amtskommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Misligholdt gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Kommunen henholdsvis amtskommunen indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Kapitel 24 a

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde

§ 120 a. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  1. den pågældende er varetægtsfængslet,

  2. politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

  3. der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 120 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 120 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 120 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 120 a, stk. 1 og 2.