Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 42 b
§ 42 b. Ved virksomhed som alternativ markedsplads forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked (unoterede værdipapirer).
Stk. 2. Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en alternativ markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den alternative markedsplads’ formålsbestemmelse og den alternative markedsplads skønner, at handel med disse papirer har offentlig interesse.
Stk. 3. Vedtægterne for en alternativ markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.
Kilde: Retsinformation.dk