Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 119
§ 119. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, medmindre udgiften finansieres efter stk. 4 eller 5.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 10, for så vidt angår deltagerbetaling, og 14 og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
Stk. 3. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.
Stk. 4. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med amtskommunen, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 5. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, efter § 22, stk. 2, 1. pkt., i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbuddenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
Kilde: Retsinformation.dk