Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 107
§ 107. Kommunen skal give arbejdsformidlingen meddelelse, når personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, ikke længere modtager kontant- eller starthjælp.
Stk. 2. Kommunen skal give arbejdsformidlingen meddelelse, når kommunen vurderer, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har behov for tilbud efter § 22, stk. 4.
Stk. 3. Ved kommunens formidling efter § 5, stk. 3, underretter kommunen arbejdsformidlingen om, at vedkommende er henvist til arbejde, samt om resultatet af formidlingen.
Kilde: Retsinformation.dk