Friskoleloven § 26

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

Kilde: Retsinformation.dk