Almenboligloven § 75 k
§ 75 k. En ledig bolig, jf. § 75 c, kan sættes til salg, hvis boligen ikke
-
skal stilles til rådighed for kommunal anvisning efter § 59, stk. 1 eller 2,
-
er omfattet af aftale om udlejning til brug for midlertidig genhusning efter § 51, stk. 6, eller
-
kan udlejes efter § 51, stk. 1, § 51 a, stk. 1, eller § 60 til personer, der var registreret som boligsøgende til den pågældende bolig på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse.
Stk. 2. Har socialministeren godkendt salg af ledige boliger i problemramte afdelinger efter § 75 c, kan indtil 90 pct. af de ledige boliger i afdelingen sættes til salg, uden at genudlejning forsøges efter de i stk. 1, nr. 3, nævnte bestemmelser.
Stk. 3. I den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan den ikke udlejes.
Stk. 4. Lejetab i perioden fra boligen udbydes til salg, og indtil boligen overtages af køberen eller genudlejes, som ikke afholdes af salgssummen, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 11, eller af Landsbyggefonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 3, dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.
Stk. 5. Ved salg af ledige boliger skal købsaftalen være indgået senest den 31. december 2007.
Kilde: Retsinformation.dk