Almenboligloven § 153

§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til socialministeren.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af socialministeren efter indstilling fra fonden.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til socialministeren.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give socialministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk