Naturgasforsyningsloven § 65

§ 65. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 481 af 7. juni 2001 om ændring af lov om naturgasforsyning, der angår § 5, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1, nr. 3, § 14, stk. 1, nr. 3, § 14, stk. 3, § 18, stk. 1, § 19, stk. 2-5, § 20, stk. 1-3, § 20 a, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1-4, § 26, stk. 1, § 27, § 28 a, § 37, § 37 a, § 37 b, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, nr. 5, § 45, stk. 2, § 47, stk. 2, § 47 a og § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 2)

§ 3

Stk. 1. Distributionsselskaber og forsyningsselskaber, som varetager aktiviteter, der efter denne lovs ikrafttræden kræver bevilling efter § 25, skal efter Energitilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over kapitalforhold. Selskaberne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter retningslinjer fastsat af Energitilsynet, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i lov om naturgasforsyning. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2. Selskaberne nævnt i stk. 1 skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes størrelsen af aktiver og passiver er fastsat.

Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af selskaberne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes.

Stk. 4. Såfremt et selskab ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen.

Lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove, der indsætter § 15 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 3)

Stk. 2. (Udeladt)

Lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, som angår § 2, stk. 1 og 2, § 4, §§ 6-9, § 10, stk. 1, § 1a, § 11, stk. 1 og 4, §§ 11 a-12 a, §§ 14-15 a, §§ 18-20 a, § 22, §§ 23-26, §§ 28 a-28 c, § 30, stk. 4, § 34, § 36, § 39, § 40, § 42 a, § 44, stk. 3, §§ 45-47 c og § 49, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 4)

Stk. 2-8. (Udeladt)

Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med oprettelsen af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.

Stk. 10. Bevillinger til forsyning af forbrugere med et aftag på op til 300.000 m3 pr. år på faste vilkår, jf. den hidtil gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 25, stk. 1, nr. 1, videreføres som bevillinger i henhold til naturgasforsyningslovens § 24 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 30.

Stk. 11. Bevillinger til forsyning af forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 pr. år på individuelle vilkår, jf. den hidtil gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Stk. 12. (Udeladt)

Stk. 13. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et gasdistributions- eller gastransmissionsselskab, der den 21. april 2004 lovligt udøvede dette erhverv samtidig med, at de direkte eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas, eller af et koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer sådanne selskaber, kan uanset bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 28 b som affattet ved denne lovs § 2, nr. 34, fortsætte begge erhverv indtil 3 år efter lovens ikrafttræden. Personer, som den 21. april 2004 varetog en bestyrelsespost i et gasdistributions- eller gastransmissionsselskab samtidig med, at de direkte eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas, kan uanset bestemmelserne i § 28 b fortsætte hermed indtil udløbet af den valgperiode, der var påbegyndt den 21. april 2004.

Lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet Danmark, som angår § 7, stk. 5, § 10, stk. 1, § 13, stk. 3, § 15 a, stk. 1 og 2, § 28 c, stk. 3, § 30, stk. 1 og 2, § 37 a, stk. 1, §§ 37 c og 37 d, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 45, stk. 1 og 2, § 47, stk. 6, § 54 og § 56, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk