Naturgasforsyningsloven § 30
§ 30. Transport- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark udøver i medfør af lov om naturgasforsyning.
Stk. 2. Bevillingshaverne samt Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark skal efter regler fastsat af transport- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.
Stk. 3. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af transport- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af bevillingshaverens planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver, herunder de i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 5, nævnte aktiviteter.
Stk. 4. Bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 5. Transport- og energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.
Kilde: Retsinformation.dk