Naturgasforsyningsloven § 14

§ 14. Et distributionsselskab skal

  1. i fornødent omfang tilslutte forbrugere til distributionsnettet og

  2. tilbyde forbrugere rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser i henhold til stk. 1, nr. 1, om, at distributionsselskabet skal kortlægge naturgasforbruget og planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om samarbejde mellem distributionsselskaber om rådgivning om energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.

Kilde: Retsinformation.dk