Naturgasforsyningsloven § 12

§ 12. Et transmissionsselskab skal

  1. i fornødent omfang tilslutte distributionsnet samt forbrugere,

  2. sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet,

  3. varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

  4. samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

  5. udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,

  6. sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og

  7. anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Stk. 2. Et transmissionsselskab kan indgå aftaler om kapacitet, som forbeholdes forsyningssikkerhed for transit.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Transport- og energiministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst 1 års varsel overføres til en systemoperatør.

Kilde: Retsinformation.dk