Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 62 a

§ 62 a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.

Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om,

  1. at døgnophold, jf. § 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49, 49 a og 51, kan opretholdes,

  2. at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 6,

  3. at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, og

  4. at etablere en udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Kilde: Retsinformation.dk