← Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen)

§ Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) · kapitel 54 af 56

Kapitel 26 – Refusion og finansiering

LBK nr 280 af 05/04/2005

§ 128. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 128 a. (Ophævet)

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter §§ 26 og 26 a til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. §§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende:

  1. Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3.

  2. Udgifter til den særlige supplerende ydelse efter § 29 a.

  3. Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

  4. Almene tilbud efter § 65.

  5. Udgifter til husly efter § 66.

  6. Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76.

  7. Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

  8. Ledsageordning efter § 78.

  9. Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80.

  10. Kommunale tilbud efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.

  11. Ophold i boformer efter § 91.

  12. Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93.

  13. Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98, stk. 1.

  14. Støtte til individuel befordring efter § 103.

  15. Løn til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a.

  16. Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20.

  17. Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages som lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 2. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til:

  1. Amtskommunale dagbehandlingstilbud efter § 85.

  2. Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131 og 131 c.

  3. Amtskommunale døgnhuse efter § 93, stk. 2.

  4. Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

  5. Støtte til bil efter § 99.

§ 131. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

  1. Tilskud efter § 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

  2. Hjælp efter § 29 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne m.v.

  3. Gratis advokatbistand, jf. § 60.

  4. Tilskud efter § 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter § 93 a og § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb:

  1. 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

  2. 390.000 kr. for døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr. for hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

  3. 282.000 kr. for døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

  4. 282.000 kr. for tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

  5. 61.000 kr. for amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og inklusive udgifter afholdt efter § 89.

  6. 282.000 kr. for ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1.

  7. 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102.

  8. 282.000 kr. for ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3. I grundtaksten for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af § 40 b.

Stk. 4. I grundtaksten efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73 a, 78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen. Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 131 b. Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2. Amtskommunen tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et forslag til et andet tilbud.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på en foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der overstiger grundtaksten.

§ 131 c. Amtskommunen afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2. I grundtaksten efter stk. 1 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og 88 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 3. Beboerbetaling efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

§ 131 d. En amtskommune kan medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i §§ 131 a og 131 c, når foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter efter disse bestemmelser.

Stk. 2. Hvis en kommune og en amtskommune er enige om, at en borger opfylder betingelserne for at være omfattet af det amtskommunale forsyningsansvar, og borgeren ikke ønsker at flytte fra eget hjem eller et kommunalt tilbud, så er amtskommunen forpligtet til at medvirke til at finde frem til og finansiere et relevant alternativt tilbud til borgeren .

Stk. 3. I ganske særlige tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 93 a og § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes.

§ 133.  Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

  1. udlændingelovens §§ 7 eller 8,

  2. udlændingelovens § 9 b,

  3. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

  4. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

  5. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

  6. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

  7. udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

  8. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

  9. udlændingelovens § 9 e.

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 40, stk. 2, nr. 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3, § 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

  1. udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

  2. udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135. Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.

§ 135 a. Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1-5, i lov nr. 489 af 7. juni 2001.

Stk. 2. Hver kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne lov et tilskud på 75.000 kr. pr.

  1. barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

  2. barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45 og

  3. familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Beregningen af tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har indberettet til Socialministeriet.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-3.

Stk. 5. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 6. Bornholms Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.

Regulering

§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.

Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2003.

Stk. 8. Beløbet i § 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9. Det beløb, der er nævnt i § 31, stk. 5, og § 78, stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang den 1. januar 2005.

Stk. 10. Det beløb, der er nævnt i § 105, stk. 2, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2006.

§ 137. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. §§ 82 og 99.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.