Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 83 a
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter
-
§ 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, og § 27 a, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 8 og 9, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår,
-
§ 28 a, stk. 5, § 31, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, § 30, § 32, stk. 3, og § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår og
-
§ 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2. En fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser.
Stk. 3. En fondsbørs eller autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal opfylde kap 3-7 i forvaltningsloven samt lov om offentlighed i forvaltningen, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk