Færdselsloven § 122 b
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 3. Justitsministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 5. Afgørelse efter stk. 5 11) træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 6. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 511) er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 7. Overskrides den i stk. 7 12) nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Kilde: Retsinformation.dk