Almenboligloven § 176

§ 176. Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Økonomistyrelsen ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 2. Økonomistyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter den tidligere lovgivning om boligbyggeri, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Økonomistyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan indbringes for finansministeren.

Kilde: Retsinformation.dk