§ Almenboligloven · kapitel 31 af 34
Kapitel 14 – Rådgivende organer
LBK nr 106 af 21/02/2005
§ 170. Socialministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almene boligorganisationer og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for socialministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold.
§ 171. Socialministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommuner, amter, de almene boligorganisationer, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for socialministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.
§ 172. Socialministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om ungdomsboligrådets og ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver.