Bekendtgørelse af fiskerilov § 31

§ 31. Med henblik på at sikre fiskepassagen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om fredningsbælter, hvor fiskeri eller særlige former for fiskeri helt eller delvis forbydes i og ved

  1. vandløbs udløb i større vandløb og i søer,

  2. vandløbs udmunding i saltvand,

  3. fjordes og andre indvandes udmunding i havet og

  4. andre steder, hvor forholdene gør fiskepassage vanskelig.

Kilde: Retsinformation.dk