Folketingsvalgloven § 42
§ 42. Anmeldelsesmyndigheden skal snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende amtskreds eller storkreds.
Stk. 2. Statsamtmanden skal snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over de opstillede kandidater i amtskredsen til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i vedkommende amtskreds.
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune skal snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over de opstillede kandidater i 3. storkreds til valgbestyrelsen i Københavns Kommune.
Stk. 4. Indenrigsministeren giver forud for hvert valg anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, hvilke fortegnelser over de opstillede kandidater, der skal udarbejdes, hvorledes de skal udformes, og hvilke oplysninger de skal indeholde. Indenrigsministeren bestemmer i forbindelse hermed, hvilke myndigheder ud over dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, der skal have tilsendt fortegnelserne.
Stemmesedler
Kilde: Retsinformation.dk