§ Folketingsvalgloven · kapitel 32 af 32
Kapitel 16 – Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser
LBK nr 704 af 27/06/2004
§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
§ 126 a. Pensioner efter §§ 110, 111, 112 samt efterindtægt efter § 115, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4.
Stk. 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg, der udgør forskellen mellem pensionen efter hidtidige regler og pensionen som beregnet efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, vil give stigning i pensionen, udmøntes stigningen med 1/6 pr. 1. januar i hvert af årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002, dog således at stigninger, der efter fordelingen på sjettedele i hvert af årene udgør mindre end 1.200 kr., fordeles således, at der udbetales en stigning på 1.200 kr. årligt i 1997 og hvert af de efterfølgende år, indtil den fulde stigning er udmøntet.
§ 126 b. Bestemmelserne i § 126 a finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994-31. december 1996.
§ 126 c. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1997-31. december 2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 1997, beregnes med 1/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 1997 udgør 5/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar-31. december i hvert af årene 1998-2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111 med stigninger fordelt efter § 126 a, stk. 2, 2. pkt., henholdsvis med personlige tillæg, der for pensionistårgangene 1998, 1999, 2000 og 2001 udgør henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt. nævnte tillæg. Nedsættelsen af niveauet for de personlige tillæg sker dog mindst med 1.200 kr. pr. 1. januar 1997 og med mindst 1.200 kr. pr. 1. januar i hvert af de efterfølgende år.
§ 126 d. De i § 126 a, stk. 2, og §§ 126 b, 126 c og 126 g anførte personlige tillæg reguleres efter tjenestemandspensionslovens § 27.
§ 126 e. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. oktober 1986-31. december 1993, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes pr. 31. december 1993 efter § 110 henholdsvis § 111. De således beregnede pensioner omberegnes pr. 1. januar 1994 efter § 126 a.
§ 126 f. Pensioner, der vil tilkomme medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. november 1969-1. oktober 1986, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter reglerne i § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 19. december 1969 om ændring af lov om valg til Folketinget. (Vederlag til Folketingets medlemmer m.v.) og med satser pr. 1. april 1993. De således omberegnede pensioner omberegnes efter § 126 a.
Stk. 2. Ved omberegningen fastsættes de i § 110, stk. 3, og § 111, stk. 4, nævnte tillæg i forhold til 1/25 for hvert medlemsår af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg. Indplaceringen af pensionen ekskl. tillæg efter § 110, stk. 3, eller § 111, stk. 4, sker på det skalatrin, der ligger nærmest under denne beregnede pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg.
§ 126 g. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter 31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000, beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør 2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002 udmøntes de resterende af de i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigninger, jf. § 126 c.
§ 127. (Udeladt)
§ 128. (Udeladt)
§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten efter reglerne i § 16, stk. 1.
Lov nr. 356 af 2. juni 1999, hvorved ændredes §§ 110 og 111, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Lov nr. 1101 af 29. december 1999, hvorved ændredes §§ 108, 109, 115, 120, 121, 126 d og § 126 g indsattes, indeholder i § 2 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra den 1. april 2000 med virkning fra 1. januar 2000.
Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 215 af 28. marts 2001, hvorved ændredes §§ 13, 16, 18, 31, 37, 41, 55, 64, 65, 69, 96, 100 og 106, indeholder i § 3 følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.
Stk. 2. § 1, nr. 19, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 3. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, og som inden denne lovs ikrafttræden efter anmodning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 459 af 7. juni 2001, hvorved ændredes § 109, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvorved ændredes §§ 33 og 37 og bilaget til loven, indeholder i § 78 følgende bestemmelser:
§ 78
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 ( ).
Stk. 2. (Udeladt).
Lov nr. 996 af 9. december 2003, hvorved ændredes § 18, indeholder i § 5 følgende bestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 12. december 2003 ( ).
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. (Udeladt).
Lov nr. 1209 af 27. december 2003, hvorved ændredes §§ 23, 29, 30, 33, 37, 41, 68 og 73, og § 74 a indsattes, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. februar 2004.
Lov nr. 438 af 9. juni 2004, hvorved ændredes §§ 2, 16 og 18, indeholder i § 2 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4 1) , har virkning for afgørelser, som træffes fra og med lovens ikrafttræden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2004
Lars Løkke Rasmussen
/Anne Birte Pade
Bilag 1
FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE
A. København-Frederiksberg
Storkredse
Opstillingskredse i storkredsen
Del af kommunen i opstillingskredsen
1. Søndre Storkreds
2 Christianshavnskredsen
Den del af København, som begrænses af havneløbet, Kalvebodstrand, kommunegrænsen, Røde Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Tingvej, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund, samt søforterne.
3 Rådhuskredsen
Den del af København, som begrænses af havneløbet, Dybbølsbroens forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen, Vesterbrogade, Skt. Jørgens Allé, Gl. Kongevej, kommunegrænsen, Peblinge- og Sortedamssøen til Fredensbro, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen og Marmorvej.
4 Sundbykredsen
Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho Brahes Allé, Amagerbrogade, Tingvej, Peder Lykkes Vej og Røde Mellemvej.
5 Blågårdskredsen
Den del af København, som begrænses af Peblinge- og Sortedamssøen, Østerbrogade, Trianglen, Øster Allé, Nørre Allé, Skt. Hans Torv, Guldbergsgade, Møllegade, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade, Brohusgade og kommunegrænsen.
9 Amagerbrokredsen
Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho Brahes Allé, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund.
2. Østre Storkreds
1 Ryvangskredsen
Den del af København, som begrænses af Kystbanen, Østerbrogade, Jagtvej, Tagensvej og Hareskovbanen.
6 Østbanekredsen
Den del af København, som begrænses af Sortedamssøen, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen, Ndr. Frihavnsgade, Trianglen og Østerbrogade.
7 Husumkredsen
Den del af København, som begrænses af Slotsherrensvej, Husumvej, Tølløsevej, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til kommunegrænsen.
10 Østerbrokredsen
Den del af København, som begrænses af Marmorvej, Ndr. Frihavnsgade, Trianglen, Øster Allé, Jagtvej, Østerbrogade, Kystbanen og kommunegrænsen.
11 Nørrebrokredsen
Den del af København, som begrænses af Jagtvej, Tagensvej, Hareskovbanen, Nørrebrogade, Møllegade, Guldbergsgade, Skt. Hans Torv og Nørre Allé.
12 Bispeengkredsen
Den del af København, som begrænses af Godthåbsvej, Bellahøjvej, Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade, Brohusgade og kommunegrænsen.
15 Bispebjergkredsen
Den del af København, som begrænses af Hareskovbanen, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til kommunegrænsen.
16 Brønshøjkredsen
Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen, Godthåbsvej, Bellahøjvej, Frederikssundsvej, Tølløsevej, Husumvej og Slotsherrensvej.
3. Vestre Storkreds
8 Valbykredsen
Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen, Søndre Fasanvej, Toftegårds Allé, Toftegårds Plads og Gammel Køge Landevej.
13 Vesterbrokredsen
Den del af København, som begrænses af Gl. Kongevej, Skt. Jørgens Allé, Vesterbrogade, Vestbanen, Enghavevej, Kingosgade og kommunegrænsen.
14 Enghavekredsen
Den del af København, som begrænses af Gammel Køge Landevej, Toftegårds Plads, Toftegårds Allé, Søndre Fasanvej, kommunegrænsen, Kingosgade, Enghavevej, Vestbanen, Dybbølsbro og dennes forlængelse samt havneløbet og Kalvebodstrand.
1 Gl. Kongevejkredsen
(Frederiksberg)
Den del af Frederiksberg, som mod nord og vest begrænses af Vodroffsvej, Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Bülowsvej, Grundtvigsvej, Falkoner Allé, Allégade og Pile Allé.
2 Slotskredsen
(Frederiksberg)
Den del af Frederiksberg, som mod nord og øst begrænses af Pile Allé, Allégade, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads.
3 Falkonerkredsen
(Frederiksberg)
Den del af Frederiksberg, som mod syd begrænses af Vodroffsvej, Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Bülowsvej, Grundtvigsvej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads.
Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej o.s.v.
B. Øerne
Amtskredse
Opstillingskredse i amtskredsen
Kommune, kommuner eller del af kommune i
opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret
1. Københavns Amtskreds
1 Gentoftekredsen
Den del af Gentofte Kommune, der ligger vest for en linje fra kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og Vilvordevej og derfra mod nordvest ad Klampenborgvej til kommunegrænsen.
2 Lyngbykredsen
Lyngby-Taarbæk , Søllerød
3 Ballerupkredsen
Ballerup , Ledøje-Smørum, Værløse
4 Glostrupkredsen
Albertslund, Glostrup , Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk
5 Hellerupkredsen
Den del af Gentofte Kommune, der ligger øst for en linje fra kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og Vilvordevej og herfra mod nordvest ad Klampenborgvej til kommunegrænsen.
6 Gladsaxekredsen
Gladsaxe
7 Hvidovrekredsen
Brøndby, Hvidovre
8 Amagerkredsen
Dragør, Tårnby
9 Rødovrekredsen
Herlev, Rødovre
2. Frederiksborg Amtskreds
1 Helsingørkredsen
Helsingør
2 Fredensborgkredsen
Birkerød, Fredensborg-Humlebæk , Græsted-Gilleleje, Hørsholm, Karlebo
3 Hillerødkredsen
Allerød, Farum, Hillerød , Slangerup, Stenløse, Ølstykke
4 Frederiksværkkredsen
Frederikssund, Frederiksværk , Helsinge, Hundested, Jægerspris, Skibby, Skævinge
3. Roskilde Amtskreds
1 Roskildekredsen
Gundsø, Roskilde
2 Køgekredsen
Greve, Køge , Solrød, Vallø
3 Lejrekredsen
Bramsnæs, Hvalsø, Lejre , Ramsø, Skovbo
4. Vestsjællands Amtskreds
1 Holbækkredsen
Holbæk , Jernløse, Tornved, Tølløse
2 Nykøbingkredsen
Bjergsted, Dragsholm, Nykøbing-Rørvig , Svinninge, Trundholm
3 Kalundborgkredsen
Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg
4 Ringstedkredsen
Dianalund, Haslev, Ringsted , Stenlille
5 Sorøkredsen
Fuglebjerg, Hashøj, Skælskør, Sorø
6 Slagelsekredsen
Korsør, Slagelse
5. Storstrøms Amtskreds
1 Præstøkredsen
Fakse, Fladså, Præstø , Rønnede, Stevns
2 Næstvedkredsen
Holmegaard, Næstved , Suså
3 Vordingborgkredsen
Langebæk, Møn, Vordingborg
4 Nakskovkredsen
Højreby, Nakskov , Ravnsborg, Rudbjerg
5 Maribokredsen
Holeby, Maribo , Nysted, Rødby, Sakskøbing
6 Nykøbingkredsen
Nykøbing F., Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster
6. Bornholms Amtskreds
1 Rønnekredsen
Den del af Bornholms Kommune, der omfatter Hasle, Klemensker, Knudsker, Nyker, Rutsker og Rønne Sogne.
2 Aakirkebykredsen
Christiansø samt den del af Bornholms Kommune, der omfatter Allinge-Sandvig, Bodilsker, Gudhjem, Ibsker, Nexø, Nylarsker, Olsker, Rø, Poulsker, Pedersker, Svaneke, Vestermarie, Østerlarsker, Østermarie og Aaker Sogne.
7. Fyns Amtskreds
1 Odense Østkredsen
Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj, mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af Hjallesevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til kommunens sydøstgrænse.
2 Odense Vestkredsen
Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod øst, sydøst, nord og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd ad Vestergade, Vestrebro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse.
3 Odense Sydkredsen
Den øvrige del af Odense Kommune.
4 Kertemindekredsen
Kerteminde , Langeskov, Munkebo, Ullerslev, Årslev
5 Middelfartkredsen
Assens, Ejby, Glamsbjerg, Middelfart , Nørre Aaby
6 Otterupkredsen
Bogense, Otterup , Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg, Aarup
7 Nyborgkredsen
Egebjerg, Gudme, Nyborg , Ryslinge, Ørbæk
8 Svendborgkredsen
Rudkøbing, Svendborg , Sydlangeland, Tranekær
9 Faaborgkredsen
Broby, Faaborg , Haarby, Marstal, Ringe, Ærøskøbing
C. Jylland
Amtskredse
Opstillingskredse i
amtskredsen
Kommune, kommuner eller del af kommune i
opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret
8. Sønderjyllands Amtskreds
1 Haderslevkredsen
Christiansfeld, Haderslev
2 Aabenraakredsen
Lundtoft, Rødekro, Aabenraa
3 Sønderborgkredsen
Broager, Gråsten, Sønderborg
4 Augustenborgkredsen
Augustenborg , Nordborg, Sundeved, Sydals
5 Tønderkredsen
Bredebro, Højer, Skærbæk, Tønder
6 Løgumklosterkredsen
Bov, Løgumkloster , Nørre-Rangstrup, Tinglev
7 Røddingkredsen
Gram, Rødding , Vojens
9. Ribe Amtskreds
1 Vardekredsen
Blaabjerg, Blåvandshuk, Varde , Ølgod
2 Esbjergkredsen
Esbjerg, Fanø
3 Ribekredsen
Bramming, Helle, Ribe
4 Grindstedkredsen
Billund, Brørup, Grindsted , Holsted, Vejen
10. Vejle Amtskreds
1 Fredericiakredsen
Børkop, Fredericia
2 Koldingkredsen
Kolding , Lunderskov, Vamdrup
3 Vejlekredsen
Jelling, Vejle
4 Givekredsen
Brædstrup, Egtved, Give , Nørre-Snede
5 Juelsmindekredsen
Hedensted, Juelsminde , Tørring-Uldum
6 Horsenskredsen
Gedved, Horsens
11. Ringkøbing Amtskreds
1 Ringkøbingkredsen
Holmsland, Lemvig, Ringkøbing , Thyborøn-Harboøre, Trehøje, Ulfborg-Vemb
2 Holstebrokredsen
Aulum-Haderup, Holstebro , Struer, Thyholm, Vinderup
3 Herningkredsen
Herning , Ikast
4 Skjernkredsen
Brande, Egvad, Skjern , Videbæk, Aaskov
12. Århus Amtskreds
1 Århus Østkredsen
Den del af Århus Kommunes bykerne, som mod nord begrænses af en linje løbende mod vest fra Århus Bugt syd for Trøjborgvej og Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Århus Å, følgende denne til Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs sogne, fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til Absalonsgade og derfra videre ad Absalonsgade, Frederiks Allé, Ole Rømers Gade, Brammersgade, Marselisborg Allé og Jægersgårdsgade til Århus Bugt. Endvidere den del af Århus Kommune, der omfatter Egå, Ellevang, Hjortshøj, Risskov, Skelager, Skødstrup og Vejlby Sogne.
2 Århus Nordkredsen
Den del af Århus Kommune, der mod syd følger Århus 1. kreds' (del af bykernen) nordgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogn, fortsættende i en linje i nordlig retning langs østsiden af Åby, Hasle, Tilst og Kasted sognegrænser til kommunegrænsen, og som mod nord og øst begrænses af en linje løbende fra Århus Bugt langs Risskov og Vejlby Sognes sydgrænser og langs Skelager Sogns syd-, vest- og nordgrænser, videre mod nord langs Egå og Hjortshøj Sognes vestgrænser til kommunegrænsen.
3 Århus Sydkredsen
Den del af Århus Kommune, som mod nord følger Århus 1. kreds' (del af bykernen) sydgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs Sogne, fortsættende i en linje mod syd, løbende langs Viby Sogns østgrænse og Fredens Sogns nord-, øst- og sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg Sognes sydgrænse, videre langs Kolt Sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en del af Vitved Sogn (Fastrup Ejerlav).
4 Århus Vestkredsen
Den øvrige del af Århus Kommune omfattende Fredens Sogn samt Borum, Brabrand, Framlev, Fårup, Gellerup, Harlev, Hasle, Kasted, Kolt, Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Skjoldhøj, Tilst, Viby, Åby og Årslev Sogne.
5 Mariagerkredsen
Langå, Mariager , Nørhald, Purhus, Sønderhald
6 Randerskredsen
Randers
7 Hammelkredsen
Galten, Hadsten, Hammel , Hinnerup, Rosenholm, Rønde
8 Grenaakredsen
Ebeltoft, Grenaa , Midtdjurs, Nørre Djurs, Rougsø
9 Skanderborgkredsen
Hørning, Odder, Samsø, Skanderborg
10 Silkeborgkredsen
Gjern, Ry, Silkeborg , Them
13. Viborg Amtskreds
1 Thistedkredsen
Hanstholm, Sydthy, Thisted
2 Morsøkredsen
Morsø
3 Skivekredsen
Fjends, Sallingsund, Skive , Spøttrup, Sundsøre
4 Viborgkredsen
Møldrup, Tjele, Viborg , Aalestrup
5 Kjellerupkredsen
Bjerringbro, Hvorslev, Karup, Kjellerup
14. Nordjyllands Amtskreds
1 Frederikshavnkredsen
Frederikshavn , Læsø, Skagen
2 Sæbykredsen
Brønderslev, Dronninglund, Sæby
3 Hjørringkredsen
Hirtshals, Hjørring , Sindal
4 Fjerritslevkredsen
Brovst, Fjerritslev , Løkken-Vrå, Pandrup
5 Aalborg Nordkredsen
Den nord for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune. Endvidere Hals og Aabybro Kommuner.
6 Aalborg Vestkredsen
Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger vest for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen. Endvidere Egholm.
7 Aalborg Østkredsen
Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger øst for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen.
8 Hobrokredsen
Arden, Hadsund, Hobro , Sejlflod, Skørping
9 Aarskredsen
Farsø, Løgstør, Nibe, Nørager, Støvring, Aars
Officielle noter
- Hvorved §§ 2 og 16 blev ændret.