Årsregnskabsloven § 99

§ 99. Ud over kravene i § 77 skal ledelsesberetningen

  1.   beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

  2.   beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

  3.   beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

  4.   beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,

  5.   beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

  6.   omtale filialer i udlandet.

Stk. 2. 3)  I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til § 77, nr. 4, med oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.

Kilde: Retsinformation.dk