Sygedagpengeloven § 1

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Stk. 2. Dagpenge ydes af

  1. arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

  2. arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og

  3. kommunen i øvrige tilfælde.

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.

Kilde: Retsinformation.dk