§ Serviceloven · kapitel 56 af 56
Kapitel 28 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
LBK nr 764 af 26/08/2003
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.
§ 140. Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2. Før den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31. december 2000.
Stk. 3. Sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs § 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. § 99, stk. 4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence.
§ 141. (Ophævet)
§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1997.
§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år efter lovens ikrafttræden.
§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.
§ 145. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i § 97, stk. 3-6 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-2004.
§ 147. Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget senest ved folketingsåret 2004-05.
§ 148. (Ophævet)
§ 149. Forslag om revision af § 75 g og § 81, stk. 2, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04.
§ 150. Forslag til revision af §§ 71, 73 a, 75-75 f og 75 h fremsættes for Folketinget i første halvdel af folketingsåret 2004-05.
———————
Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 129, 131 a. Overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen.)
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om, at tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.
Stk. 3 . Kom Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
§ 8
Stk. 1 . Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis nettoboligudgift efter fradrag af individuel boligstøtte forøges ved omdannelsen, udbetales en supplerende kompensation. Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige nettoboligudgift i måneden umiddelbart forud for omdannelsen og boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte beregnet og udbetalt efter lov om individuel boligstøtte umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen udbetales månedligt, så længe den pågældende bebor den pågældende bolig. Kommunen udbetaler kompensationsbeløbet og afholder udgifterne hertil. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation efter § 75 i lov om individuel boligstøtte med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og med 50 pct. for andre.
Stk. 2. Bestemmelsen i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6-9, gælder for personer, der bor i en ustøttet plejebolig, uanset om den pågældende var anvist til boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til ustøttet plejebolig efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3 . Personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, kan umiddelbart efter omdannelsen til ustøttede plejeboliger beslutte, om de vil blive boende på de hidtil gældende vilkår. Kommunen kan leje disse boliger og stille dem til rådighed for den i 1. pkt. nævnte personkreds. Kommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de pågældende boliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.
Stk. 4. Udlejer kan ikke opkræve depositum, jf. § 46 i lov om leje af almene boliger eller § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje, hvis lejeren boede i den pågældende bolig, mens den var omfattet af § 140 i lov om social service.
———————
Lov nr. 1092 af 16. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 129, 131 a.. Rettelse af redaktionel fejl.)
Information til nedenstående § 4, stk. 2: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. december 2002.
§ 4
Stk. 1. §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
———————
Lov nr. 1066 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 29, 29 a, 129 a. Forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med handicap.)
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
———————
Lov nr. 1067 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 147. Revision af støtte- og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
———————
Lov nr. 1070 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 85. Garanti for social behandling for stofmisbrug)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
———————
Lov nr. 1071 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 12. Ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse i dagtilbud til børn)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
———————
Lov nr. 342 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 12, 15, 15 a, 18, 22, 25, 26. Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2 . For forældre, som er omfattet af aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er indgået inden lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i lov om social service.
Stk. 3 . Ændringen i § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. august 2003.
———————
Lov nr. 343 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 67 a, 109 a, 109 b, 109 e, 109 h. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten – særlige døråbnere, fastholdelse og flytning.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2 . Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til revision af kapitel 21 i lov om social service.
———————
Lov nr. 380 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 135 a, 136. Indførsel af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2004.
Stk. 2 . Fastsættelse og afregning af tilskud i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud for kommuner og amtskommuner og tilskud efter § 2, stk. 4, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, for 2003 sker efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3 . Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 2004 med 288 mio. kr. beregnet i 2003-pris- og lønniveau.
———————
Lov nr. 396 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 15 b. Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
———————
Lov nr. 397 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 53, 58. Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen.)
§ 3
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og anvendes på sager, hvor barnet anbringes denne dato eller senere. § 2, stk. 2, anvendes også på sager, hvor der skal træffes afgørelse efter kapitel 8 i lov om social service, uanset og der i sagen er truffet afgørelse om anbringelse før den 1. juli 2003.
Stk. 2. Børn og unge, der var anbragt før den 1. juli 2003, har selvstændig opholdskommune i den kommune, der den 30. juni 2003 var opholdskommune for barnet eller den unge, selv om barnets eller den unges forældre senere flytter til en anden kommune, jf. dog § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved § 1, nr. 1.
———————
Lov nr. 417 af 10. juni 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 26 a, 132. Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne og aktive tilbud m.v.)
§ 9
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2 . Personer, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3 . Den øvre grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.
Stk. 4 . Ved opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10. § 25 f, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse på personer, der i henhold til stk. 2 påbegynder eller gennemfører tilbud efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. § 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Stk. 6 . Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf. § 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Socialministeriet, den 26. august 2003
P.M.V. Finn Mortensen
/Aksel Meyer