Beskyttelsesrumsloven § 4 a

§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Stk. 2. Midlerne i en beskyttelsesrumspulje anvendes efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning til opførelse af offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførelse af sikringsrum.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beføjelse efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens administration af beskyttelsesrumspuljen.

Kilde: Retsinformation.dk