§ Beskyttelsesrumsloven · kapitel 11 af 14
Kapitel 4 – Beredskabsbestemmelser
LBK nr 732 af 20/08/2003
§ 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen under krise eller krig skal klargøre offentlige beskyttelsesrum.
Stk. 2. Indenrigs og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at sikringsrum under krise eller krig skal klargøres til beskyttelsesrum. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at beskyttelsesrummet skal sikres mod gas og sprængstykker m.v.
§ 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der i nye og bestående bygninger og anlæg under krise eller krig skal indrettes supplerende rum til beskyttelse.
§ 10. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at antallet af tilstedeværende i en bygning, der skal benyttes til forsamlingslokale, under krise eller krig skal begrænses svarende til antallet af de beskyttelsesrumspladser, der hører til bygningen.